|
|
 |
 |
Lidt om Everdrup by
Everdrup er en lille landsby smukt beliggende i kuperet terræn mellem Rønnede og Tappernøje. Der er ca. 150 husstande.
Med både Kirke, Forsamlingshus og idrætsplads samt tilhørende klubhus har Everdrup meget at byde på, bl.a. rent socialt. Der er mange børnefamilier og vi ligger ikke langt fra både købmand, skole, sportshal og flere forskellige børnepasningstilbud i Brøderup.
Hjertestarter Der findes en hjertestarter i Everdrup. Den er placeret v/ toiletterne i Stalden v/ Præstegården.
Bylauget
I Bylauget gør vi os stor umage for at medvirke til at skabe netværk og gode sociale relationer blandt Everdrup og omegns beboere.
I 2010 har vi fået overdraget ansvaret for byens klubhuset med tilhørende sportsplads fra Næstved Kommune for en flereårig periode. Det vil derfor oftest fungere som samlingssted for de aktiviteter og arrangementer som vi afholder.
Hjemmesiden her har til formål at informere om de aktiviteter og andre tiltag som oprettes igennem bylauget.
| |
 |
Kender du sagnet
om Kong Evers?
Et gammel sagn fortæller, at der i sognet har boet to næssekonger, brødrene Ever og Skrie. Den første skal være begravet i "Kong Evers grav", mens der på Skrieberg i præstegårdens mark, i den nu udtørrede Flintesø, skal have ligget en borg "Skrieborg", der ødelagdes af en kong Grib.
I en omtale af Everdrup sogn fra 1778 står der: "I Everdrup mark er en skiøn begravelse, kaldet "Everdis Grav" og en skiøn kilde". Evers kilde har et gammel ry som lægedomskilde og findes i en privat have i Everdrup.
|